Ida Anna Sophie (f. Lindgreen) Klintøe [118]

Ida Klintøe: Erindringer: 1900-1969, København

Direkte afskrift af:

Ida Klintøes erindringer, skrevet august 1969.

Jeg er født paa Frederiksberg 28-2-1889.
Samme Dag overtog min Far en Urtekræmmerforretning, der laa paa Hjørnet af Ladegaardsvej, (nu Aaboulevarden) og Sofievej, (nu Vorsaasvej) og flyttede samtidig ind i Lejligheden der hørte til, og da alt var i Orden, blev jeg født kl. 10 aften.
2 aar efter var hele herligheden sat over Styr, min Far var en dygtig mand, men vel ikke forstaaet at være selvstændig, og havde for let til de vaade Varer, og det fulgte ham desværre i perioder hele hans Manddom. Han blev en dygtig Bogholder i et gammelt kendt Firma, og vi kunne have haft det økonomisk godt, selv om det i Dag lyder ubegribeligt med en Gage paa 1800 Kr. om Aaret, med den Gang 6 Børn, senere 7; men vi havde en dygtig og flittig Mor, der blev en søgt Dameskrædderinde, det hjalp til, at vi har mange gode Barndoms- og Ungdomsminder.
Min allerførste Barndomerindring stammer fra 3 Aarsalderen da Mor klippede mine gule Krøller af, fordi jeg skulle paa Landet hos Bedstemor, og hun ville ikke have Besværet med Krøllerne, Mor ventede No. 5, og Bedstemor ville aflaste Mor ved at tage mig med hjem, og de Erindringer jeg har fra omtrent et Aar, staar tydeligt for mig og ingen andre kan have fortalt mig dem. Jeg skiftedes med at være hos Bedstemor og en Moster og Onkel, der havde en Gaard, min Moster sagde f. Eksp., naar du nu kommer hjem, har Du faaet en lille Søster eller Bror, og så lille jeg var, tænkte og tænkte jeg, hvordan kan Moster vide det; men jeg spurgte ikke, det turde jeg ikke.
Bedstemor ejede Parnas ved Sorø Sø, det var den Gang et Traktørsted, hvor baade private og Foreninger holdt Skovtur, Folk fik Vand paa Maskine bragt op i Skoven og kunne købe Øl, Sodavand og Wienerbrød og Kaffe, der var Keglebane og Lysthuse i Haven og Balsal med Tribüne til Musikkerne, Bedstefar var selv Musiker; men død i 1870, Mor var 10 Aar og den ældste af 4 Søskende; men vi Søskende tilbragte mange dejlige Ferier der, og det var en Sorg for os da Bedstemor i 1898 el. 99 solgte Parnas, der nu er en mondæn Restaurant, ikke nær saa idyllisk, som den gang. Bedstemor havde Baade til Udlejning, det var gerne om Søndagen, hverdagsaftener, fik vi Lov at benytte Baadene, saa sejlede vi ud og sang Ingemanns Sange, min storesøster, der var 12 - 13 Aar var dygtig til at ro.
Min næste tydelige Erindring var min første Skoledag, da jeg med Mor i haanden spadserede ad Nørrebrogade - og fin ny Skoletaske, der var kantet med røde Baand, jeg var fin med struttende Kjole og rød Frakke med Slag, man brugte ikke smaa Sko; men Knapstøvler og sorte Strømper.
Der var stor klasseforskel de Gang, vi gik i Charlottegades Betalingsskole, det kostede 1 Kr. om Md., 2 Kr. for den næste; men for de 2 Kr. kunne man saa gaa, saa mange Søskende, man var, vi gik 5 der; men da jeg i 1902 gik ud af Skolen, blev alle Skoler friskoler (det var maaske et par Aar senere), i Betalingsskolen maatte Forældrene holde Børnene med Bøger og andre Rekvisitter. Jeg kan huske, at jeg, naar jeg om Morgenen kunne høre Raviellien paa Fælleden, der lå lige op til Skolen, bad jeg om at gaa i Gaarden, mest for at staa og knejse ved Vinduet paa Gangen, om jeg kunne se Soldaterne, saa hændte det, at min Faaster, der var Lærerinde paa Skolen kom og spurgte, "hvad staar du og knejser efter", jeg blev flov, hun gav mig en Øre, den kunne jeg købe en Kringle for hos Skolebetjenten. I mit andet Skoleaar, var der Pladsmangel paa Skolen, og vi maatte spadsere helt ud til Raadmandsgades Friskole; men man kan daarlig i Dag tænke sig den Forskel, der den Gang var, vi maatte ikke holde Frikvarter sammen med Skolens Børn; men først naar deres var forbi, maatte vi holde Frikvarter for os selv. -
Jeg kan huske Ladegaardsaaen med Træhegn omkring og en Mindesten for, som man fik fortalt, var rejst for et Brudepar, der kørte med Kareten i Aaen og druknede, den staar endnu på Aaboulevarden. Man husker ogsaa Arbejdet; men pludselig laa Aaboulevarden der, som den altid havde været der og Linie 3 altid kørte over Parselbroen og ned af Ørstedsvej.
Et trist Syn var Ladegaardslemmerne der kom ud fra den uhyggelige Ladegaard, der laa paa Aaboulevarden eller var det Gyldenløvesgade, de kom med Kost og Spade for at feje Gaderne og om Vinteren Sneen bort.
Jeg husker de smaa Banegaarde, først Klampenborg Banegaard, saa ind mod Vesterbro, Holte og Nordbanen. Klampenborgbanen har de fleste Minder for mig, derfra gik Skovturerne med Skolen og Søndagsskolen, mest morsomt var det at komme over paa de høje Tog,
Hovedbanegaarden laa der hvor nu Paladsteatret ligger, det var vedmodigt, da den blev nedlagt, derfra gik Ferierejserne til det dejlige Sorø, der laa ogsaa den yndige Abborepark, som maatte vige for Teknologisk Institut.
I mine 2 første Skoleaar boede vi i Prins Jørgens Gade. Jeg husker da vi en Morgen kom til Skolen og fik Meddelelsen, at Dronning Louise (Christian d. 9. s Dr.) var død om Natten, og vi blev sendt hjem igen. Skolebørnene gav 2 Øre hver til en Egekrans i Sølv, den hænger over Dr. Sarkofag i Roskilde Domkirke. Jeg husker da den første Linie 7 begyndte at køre paa Nørrebrogade, man kørte fra Endestationen, som laa hvor Overskæringen var, det er underligt at tænke paa, at der laa et Jernbaneled over Nørrebro, til stor Gene for Færdselen, man stod uden paa, for 5 Øre til Nørrevold og for 5 Øre derfra og til Kongens Nytorv. Fra Nørrebros Runddel og til Fr.bergs Runddel kørte de høje Sporvogne, det var ligesaa 5 Øre udenpaa. Et Stykke af Jagtvejen mod Nørrebro laa Beekers Mark, hvor det var en stor Fornøjelse for Jagtvejens Friskolebørn, at skubbe Kammeraterne i grøften, der var temmelig høj og især hvis de havde Mistanke om at det, var Betalingsbørnene, især om Vinteren med masser af Sne.
Jagtvejen mod Østerbro var ogsaa ubebygget fra Runddelen eller rettere Skolen, der laa Fælleden, hvor Soldaterne holdt Øvelser, og naar vi med vores Far spadserede ud til en Faster og Onkel i Hellerup fik Drengene Lov, at balancere paa Forhøjningen ind mod Fælleden, den Gang kunne man gaa, vi fire store spadserede med Far ad Jagtvejen, ud ad Strandvejen omtrent til Charlottenlund, hvor Faster boede, Mor kørte med Sporvogn med de to smaa i Dampsporvogn, det Hus hvor min Faster boede i, mener jeg er fredet, jeg kom for nogle Aar siden ind i en Gaard til en høj Beboelses Ejendom, og der laa Villaen, som jeg tydelig husker den, jeg var paa Ferie der den Sommer, jeg var 6 Aar, for os var det jo langt ude paa Landet, Ellers var vor Søndagsudflugter til Frederiksberg Have og Søndermarken med Madkurv og Cacao paa Flaske pakket ned i Barnevognen, vi var meget fine, Drengene i hvidt Matrostøj og Pigerne i hvide struttende Kjoler, naar Mor havde haft travlt med at sy Pinsesnit til sine Kunder, tog hun fat paa vores, jeg kan huske, jeg vaagnede og hørte Symaskinen, Haandmaskine, som vi Børn for øvrigt tit har drejet for Mor, men 2. Pinsedagsmorgen hang vores Tøj parat, og Far havde pudset alt vort Fodtøj, saa det skinnede. Det kunne ske, at far gik tidligt paa Formiddagen, (han havde ekstra Job med at føre Bøger for en Grosserer) og skulle saa møde os f.Eksp. Kl. 2 der, saa er det sket, at vi stod og ventede forgæves, fordi han var blevet tørstig, det var Skuffelse, nok mest for Mor, der stod der med sine pæne Børn og Hjemkomsten om Aftenen, var vi beklemt ved, saadan var Tiderne sikkert for mange den Gang. Far var ellers en dygtig og flittig Mand, han var sirlig med sin Påklædning, altid blanke Sko, han spadserede frem og tilbage 4 Gange om Dagen fra Væversgade til Henrik Ibsensvej, han kom hjem til Middag Kl. 1, han var paalidelig i sit Arbejde; men Mor kunne ikke stole paa ham.
Mor var flittig og dygtig og for det meste i godt Humør, saa vi har mange gode Barndomsminder, bl.a. mindes man Tiden før Jul, som Mor forstod at gøre festlig, naar vi sad om det store Bord og klippede Julestads. Fastelavn pyntede hun Tønde og vi slog Katten af Tønde med nogle Kammerater, og til Paaske, naar vi farvede Æg, Nytaarsaften spillede vi halvtold.
Charlottegades Skole havde Ord for at være en god Skole, og vi Søskende var glade for at gaa der. Jeg holdt meget af min Klasselærerinde, hun hed Frk. Bayer, hun var Datter af Etatsraad Bayer, et velhavende Hjem, hun var meget internationalt sindet, den Gang laa 1864 ikke længere borte for os end den sidste Verdenskrig ligger for de Unge nu; men der blev maaske talt mere om det den Gang, end der bliver talt om Verdenskrigen i Skolen nu.
Vi havde paa Katederet staaende, den 1.ste i hver Md., en stor Sparegris, og Frk. Bayer udbetalte os Penge for god Opførsel, jeg husker ikke hvor meget, men dem fik vi selv lov at putte i Grisen, Pengene blev brugt hver Jul til danske Bøger til Sønderjyderne, jeg tænker hun selv har lagt en klækkelig Sum til. Hun inviterede os i det kongelige Teater for at se Elverhøj, og til Frederiksberg Slot og om Sommeren inviterede hun os ud til hendes Forældres Sommervilla i Jægersborg Alle, (der den Gang kun var Velhavernes Villaer) medens vi legede opdagede vi pludselig, at Kronprinsen med sine Døtre Prinsesse Thyra og Dagmar og Prins Gustav stod og saa paa os, saa blev vi stillet op i en lang Række og nejede, det var den senere Fr. 8., forresten oplevede vi som Unge, naar vi kørte med aabne Sporvogne til Charlottenlund, at Kronprins Fr. stod paa en Forhøjning i Hjørnet af Parken og hilste paa Folk og ganske sikkert morede sig godt.
Vi boede 6 Aar i Væversgade, hvor der baade var Side og Baghus, vi boede i Forhuset og blev af Baghusbørnene, regnet, for mere end vi var økonomisk, vi var jo altid klædt pænt, Der var i Gaarden 6 Retirader, der næsten altid var overfyldt, uha, heldigvis flyttede vi til en ny Ejendom i Aagade, Aaen laa foran og Sygehjemmets Have laa op til aaen paa den anden Side, det var et helt Paradis, det var i 1900, Aagade var en lille Gade, for den ene ende var to Jernbaneled og for den anden Ende endte den mod Falkoner Alle, der laa et Forlystelsessted, der hed Aalykke, Folk kunne om Sommeren tage Madkurv med, vi løb paa Skøjter om Vinteren og Drengene fiskede om Sommeren, der stod et Rim om Gaden i et Eftermiddagsblad.
En lille Gade med Aa,
Ikke større end som saa,
Med et rindende Vand,
Ved en stinkende Strand,
Og et Jernbaneled,
Der gaar op og ned
Men hyggelig var den Gade nu.
Den første Børnehjælpsdag husker jeg som noget helt enestaaende og det var det jo ogsaa, mon ikke det var 1904 og jeg husker de første Aar var varme og solrige, der selvfølgelig gjorde Dagene endnu festligere. Kong Kristian d. 9. gik på Strøget og puttede Sedler i Bøsserne. Jeg gik paa Strøget i 1905 og fik 7 Bøsser fyldte, jeg kunne næsten ikke løfte Bøsserne til sidst, min hvide Kjole var graa af Støv, og min fine hvide Florentinerhat var graa og det lyseblaa Tyl falmet og graat, derfor kan jeg huske Vejret. Aaret efter kørte mine Brødre og jeg med vore Folkedansekammerater fra Torv til Torv og dansede Folkedanse og fik mange Bøsser fyldte. I mange Aar var Børnehjælpsdagen en festlig Begivenhed; men mon ikke den nu har overlevet sig selv.
Jeg husker Hønen der kørte gennem Nørregade og endte i Korsgade, min lille Bror var 4 - 5 Aar, og han stillede paa Pletten naar Sporvognen kom, Hestene skulle spædes fra og op til den modsatte Ende og han mente i fuldt Alvor, at Kuskenikke kunne undvære hans Hjælp.
Jeg husker den store Ildebrand paa Nordvestvej (nu Rantzausgde), hvor Folk sprang ud af Vinduerne, i Panik turde de ikke vente til der blev spændt Lagener ud at springe i, jeg husker ikke hvor mange der omkom; men bortset fra Tragedierne, var det et flot Skue, naar Sprøjterne kom kørende, ringende med Klokker i fuld Fart med 4 Spand flotte Heste.
Paa varme Sommerdage kørte en Vandvogn rundt og skyllede Gaderne, det var forfriskende og man saa Drengene løbe efter for at faa en Skylle. Jeg mindes dejlige og morsomme Folkekomedier især paa Folketeatret, Marens Kyllinger, Tvillingerne med Ellen og Svend Aggerholm i Hovedrollerne, for ikke at glemme Hans Højhed med Aggerholms i Hovedrollerne, hvor var de bedaarende, ogsaa Casino var et dejligt Teater,ja, vi havde mange dejlige Oplevelser, ogsaa Ballerne synes jeg var festligere, man var virkelig Balklædt, min Mor nød at pynte os til Bal, man kørte til Bal i Hestedrosche, jeg tror vi betalte 2 Kr., fra Griffenfeldsgade til Skt. Anna Plads, hvor der som Regel blev holdt Underholdning og Bal i Prins Vilhelms Palæ.
Til Kirke på Konfirmationsdagen kørte man ogsaa i Hestedrosche. Jeg husker det Indtryk den første Bil paa Nørrebrogade, og da Nervø fløj over Peblinge Søen ind over Raadhuspladsen; men det blev forbudt, det var farligt for Befolkningen; men i Løbet af faa Aar var alt det nye blevet dagligdags, jeg husker ogsaa første Gang, jeg skulle telefonere, af bare Befippelse forstod jeg ikke et Ord, nu er det ganske almindeligt for smaa Børn, man blev forfærdet da Alberti i 1908 meldte sig, som Storbedrager af Statskassen og Bondestandens Sparekasse, det var saa vidt jeg husker 8 - 10 Millioner, nu er det jo ogsaa blevet alm. for mange flere Milioner. At København har forandret sig er vel naturligt; men siden sidste Verdenskrig er det gaaet med Stormskridt, jeg synes ikke den er blevet kønnere.
5. Aug. 1914 glemmer man heller ikke, 3 Brødre og min Kæreste blev indkaldt til Sikringstyrken, der havde i 1913 været Prøve Mobilisering; men da var vi temmelig sorgløse, det var umulig at det betød noget alvorligt, derfor blev vi saa skrækslagne, i flere Uger anede vi ikke, hvor vore Brødre var. Vi havde bestemt at gifte os i Februar 1905; men hen paa Efteraaret, kom det paa Tale, at alle Ugifte skulle blive inde og dem der var ansat ved Stat og Kommune skulle paa halv Gage, og min Kæreste var ansat ved Københavns Begravelsesvæsen, saa han satte alt ind paa, at vi skulle gifte os inden Nytaar, da Loven evt. skulle træde i Kraft, det blev imidlertid ikke til noget; men vi havde Bryllup den 20. December og rejste paa hans 6 Dages Orlov til Brønderslev til hans Hjem, som jeg ikke havde set endnu. Dagen efter Bryllup, gik vi ud og lejede en dejlig 2 Værelses Lejlighed i en ny Ejendom, den Gang var der ikke Mangel paa Lejlighed, og den kostede 30 Kr. om Md., men Gagen var nu ogsaa kun 1300 Kr. om Aaret, jeg brugte 14 Kr. om ugen til Husholdning, samme Aar fik min Mand det Hverv at anlægge en Planteskole for Begravelsesvæsnet og der blev bygget en Vinkelbygning hvoraf vi fik Tjenestebolig i den ene Vinkel. Vi flyttede ind i April 1916 med en 4 Ugers dejlig Dreng, som nu er en kendt og dygtig Civilingeniør, vi boede der i 21 Aar, saa skulle vores Lejlighed bruges til Kontorer og i Haven skulle bygges Materielgaard, det var en stor Sorg at skulle flytte og netop det Aar min Mand havde 25 Aars Jubilæum og vor Søn var midt i sine Studier; vi fik et Boligtilskud og maatte saa selv skaffe Bolig, det var ogsaa den Gang nemt at faa Lejlighed, fik en stor moderne Lejlighed, det var i 1937 og her bor jeg endnu. Bispebjerg var i 1916 uden for Lands Lov og Ret, som man siger, vi havde hverken Lys el. Gas, Frederiksborgvej var en daarlig Landevej, der laa næsten ikke andre Bygninger end Bispebjerg Skole og Bispebjerg Mølle, smaa gamle Huse og Kolonihaver, Linie 5 kørte op og drejede der hvor nu Grundvigskirken nu ligger og det var endda kun hver anden Sporvogn, hver anden kørte til Brønshøj. Paa Hjørnet af Frederiksborgvej og Tagensvej laa en gammel Gaard og paa Hjørnet af Frederiksborgvej og Frederikssundvej laa en stor gammel Købmandsgaard, Frederikssundvej helt ud til Brønshøj laa ogsaa kun smaa gamle Huse. Under Krigen 16 - 18, var det Rationeringen der mest var besværligt, dog knap saa slem, Sukker og Smørmærker kneb det med; men min Søster, der havde 8 Børn kunne vi bytte med, det var slemt at skaffe Lys el. Petroleum, men brugte Karbidlamper, det var noget fælt noget, ja Sæbemærker var det ogsaa smaat med; men frygteligt var det, da den spanske Syge i 1918 huserede, og da var det godt vi ikke boede paa selve Kirkegaarden; men den sp. Syge, blev alligevel Skyld i at Kirkegaarden maatte usvide og vi kom paa den Maade til at bo paa Kirkegaarden; men Hækken om Haven var blevet saa høj, at det ikke generede os. 30verne med Arbejdsløsheden berørte os ikke særligt, jeg havde en stor Familie; men ingen led Nød, alle var fast ansatte eller selvstændige, jeg vil føje til, at heller ingen mistede vi under den spanske i 1918, det var naadigt, Folk døde som Fluer, hele Famillier døde. Mellemkrigsaarene forløb alligevel godt og fredeligt; men fra vor Sølvbryllupsdag,(Kaffen blev Rationeret netop den 20. December 1939) og til 9. April 1940 var en enerverende Tid, og den 9. April glemmer man ikke, det var en forfærdelig opvaagning, Indledning til 5 onde Aar, til Gengæld var Jubelen uden Ende da Budskabet den 4. Maj 1945 kom til os fra England, "Tyskland har kapituleret", man græd og lo og paa et Øjeblik var Gaderne fulde af Folk, Flag ud af Vinduerne og Lys i Vinduerne, den Glæde og Jubel sidder i mig endnu, naar jeg hvert Aar den 4. Maj tænder Lys i alle Vinduerne.
Nu vel jeg slutte Erindringerne, jeg kunne skrive mange flere; men nu maa De selv pille ud, hvad der er af Interesse og kassere Resten.

Med venlig Hilsen
Ida Klintøe
f. Lindgreen
Ørnevej 63, 3.
2400 N.V.

Ida blev gift med Overgartner Henry (f. Jensen) Klintøe [117] [MRIN: 42], søn af Handelsgartner og Foredragsholder Carl Frederik Klintø [110] og Fotograf Petrea Anine Klintø (Jensen) (f. Christensen) [111], den 20-12-1914 i Helligkors Kirke, Helligkors Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. (Overgartner Henry (f. Jensen) Klintøe [117] blev født den 23-10-1886 i Torslunde Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, dåb den 4-12-1914 i Helligkors Kirke, Helligkors Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, døde den 16-6-1950 i Ørnevej 63, Ansgarkirken sogn, Sokkelund herred, Københavns amt og blev begravet den 21-6-1950 i Bispebjerg Kirkegård, Bispebjerg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt . Fra Kingo Kirke.)