pil pil
Skolelærer Jens Tomesen (Dybdahl) Skyum [1176]
(1791-1855)
Ane (f. Sørensdatter) Skyum [1177]
(1796-1868)
Gaardmand Peder Christensen Dyhr [164]
Maren Rasmusdatter [789]
Pramkarl senere Værtshusholder Thomas Jensen Skyum [650]
(1824-1877)
Karen Pedersdatter [126]
(1818-1893)

Bygmester Jens Peter Thommesen [65]
(1846-1902)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ane Kirstine (f. Sørensen) Thommesen [29]

Bygmester Jens Peter Thommesen [65]

  • Født: 8-11-1846, Svostrup Sogn, Hids Herred, Viborg Amt, Denmark 2 3
  • Dåb: 13-12-1846, Svostrup Kirke, Svostrup Sogn, Hids Herred, Viborg amt 2
  • Ægteskab (1): Ane Kirstine (f. Sørensen) Thommesen [29] den 1-12-1871 i Grønbæk Kirke, Grønbæk Sogn, Lysgård Herred, Viborg amt 1
  • Død: 2-4-1902, Levring By, Levring Sogn, Lysgård Herred, Viborg Amt i en alder af 55 år
  • Begravet: 11-4-1902, Levring Kirkegård, Levring sogn, Lysgård herred, Viborg Amt

punkttegn   Dødsårsag: Tuberkulose.

Billede

punkttegn  Notater:

I følge Kirkebogen for Svostrup Sogn, Hids Herred, Viborg Amt, 1837 -1847 er det sandsynligvis Thomas Jensen Skyum der er faderen til Jens Peter Thommesen.

Der står følgende:

Ugift Karen Pedersdatter, datter af Gdm. Peder Christensen Dyhr i Iller. Hun opholder sig p. t. hos huusmand Jens Simonsen på Svostrup Heede. Hun har i paahør af Søren Christensen af Asmild Gaarde og Jens Simonsen paa Svostrup Heede udlagt, som Barnefader Ungkarl Thomas Jensen fra Christianshede i Bording Sogn, for tiden tjenende hos Gjæstgiver Skou på Silkeborg.

NEKROLOG:
Fra Søndagsbladet, den 29.Jùni 1902.' Skrevet af Pastor F. Bruun.

Bygmester I.P.Tbomrnesen.
I April Maaned. , lige efter Paaske,døde der i Levring en Mand, der hørte til vore bedste Mænd her paa Egnen,og hvis Navn er naaet ud over det meste af vort Fædreland. Det var Bygmester Jens Peder Thommesen. Han er født 8.November 1846 i Svostrup Sogn ved Gudenaa, hvor han efter sin Konfirmation kom i Snedker-og Tømrerlære hos en Landbysnedker, hos hvem han ogsaa arbejdede som Svend. 1869 blev han Soldat i Viborg. Han, der altid har ført et
rent og ædelt Ungdomsliv, nyttede ogsaa sin Fritid som Soldat godt, idet han brugte den til at faa Undervisning i Tegning. Men dette var ogsaa den enes teoretiske Undervisning, som han modtog. Ellers var han den selvgjorte Mand, der ad sine egne Veje og med sin egen Dygtighed erhvervede sig sit store og grundige Kendskab til alt hvad der vedrørte Bygningsvæsenet. 1870 var han med. i Lejren ved Hald og kom med sin Afdeling ned for at vogte Grænsen. Og jeg tror ikke, at jeg tager fejl, naar jeg siger, at dette styrkede barn i den stærke, dybe Fædrelandskærlighed, der hørte til hans Særpræg.
Da han som Svend havde arbejdet en Del i Levring, bosatte han sig der efter Soldatertiden og hjemførte dertil i 1872 sin Hustru, der blev ham en trofast Støtte og sammen med ham byggede et. Hjem, hvor der altid var godt at dvæle, og hvor øjet altid har været aabent for alt skønt og godt hermed.
Det varede ikke 1ænge, før han begyndte at tage fat paa større Arbejder, og det første var da Tømmerværket ved Hørup Kirke, der var brændt ved Lynnedslag. Men snart skulle han faa et Arbejde, der skulle gøre hans Navn kendt i vide Kredse i vort Land. Aarhus Domkirkes Spir skulle nedrives, og bygges op igen. Det var meget skrøbeligt og derfor farligt at give sig i Lag med. Thommesen paatog sig Arbejdet og løste det paa saadan en Maade, at de Arkitekter, der har omtalt ham efter hans Død. stadig viser tilbage til opførelsen af dette Spir som et af hans mærkeligste og betydeligste. Arbejder.
Efter dette Arbejde fik han det ene Byggeforetagende efter det andet, offentlige og private. Det vilde være alt for vidtgaaende at opregne dem enkeltvis. Jeg skal derfor blot af private nævne: en Del Bygninger ved Jægerspris Børnehjem og paa Godset deromkring, Skagens Badehotel, Kjellerup Herredsfogedbolig, Arbejder ved Herresæderne Brattingsborg, Sofiedal og mange andre. Af offentlige Foretagender var det især Jernbanens Nybygninger, som han overtog. Jeg nævner Banegaardene ved Aarhus, Helsingør, Viborg og stationerne paa Strækningerne Struer-Thisted, Viborg-Aalestrup, Horsens-Bryrup og Aarhus-Hammel.

Da jeg selvfølgelig ikke kan give nogen begrundet Dom om hans Dygtighed som Bygmester, giver jeg hellere ordet til et Par Arkitekter, der har udtalt sig om ham. M. Borch skriver i "Haandværkerbladet":
"Han hørte baade som Haandværker og som Menneske til Undtagelserne. Haandværket var ikke for ham et Middel til at tjene Penge; men han ærede det, og han var nøjeregnende med sit Arbejde og utrættelig for at faa det gjort saa omhyggeligt som muligt. Thommesen forstod slet ikke den Kunst, som nogle er sande Mestre i, nemlig at smutte igennem de Huller, som ofte kan findes i Arkitekternes Konditioner og Beskrivelser. Fandt han et eller andet, som syntes ham for luftigt, gjorde han det ganske simpelt forsvarligere, og var noget glemt, som burde være anført, udførte han det med samme Grundighed, uden derfor at beregne en glubsk Godtgørelse".
I "Dannebrog" skriver Arkitekt E. Schiødte:
"Thommesen var paa sin Maade et Geni, som Tønrermester vidste han, at. klare og komponere de vanskeligste Konstruktioner, f. Eks. Aarhus Domkirkes Spir. Som Snedkermester viste han at udføre det fineste Arbejde. Jeg har sjældent truffet en Mand, paa. hvem man i den Grad kunne stole; hvad han sagde, hvad han udregnede, hvad han konstruerede, det var alt sammen korrekt og uangribeligt".
Men var Thommesen en trofast Arbejder, saa var han ogsaa en sjælden Mand til at omgaas mennesker. Altid var Han sig selv, ens over for Greven og Arbejdsmanden. Han var baaren af dyb Kærlighed til Mennesker og Agtelse for deres Menneskeværd. Og stod han over for den, som han søgte Arbejde hos som den noble og fine Personlighed, saa var det ikke mindre Tilfældet over for dem, som arbejdede for ham. Kun en eneste Gang oplevede han noget, der lignede en Strejke, som dog alt sammen, saa snart han selv kom til Stede; og i den store, bedrøvelige Lockout gik hans Arbejde sin jævne, støtte Gang uden Afbrydelse. Han har uddannet mange Lærlinge. Over for dem kunne han være Streng og kræve meget, men alligevel hang de ved ham, og jeg har hørt en af dem sige :"Det er umuligt andet end at blive et godt menneske, naar man arbejder hos Thommesen."
At Thommesen maatte være god at have til Ven, siger sig selv. Den, der skriver dette, kan bevidne det. I fireogtyve aar har jeg levet i trofast og inderligt venskab med ham, og aldrig har han svigtet med Raad og Daad, naar det gjaldt om at hjælpe mig eller andre af sine Venner. Thommesen blev hele sit Liv boende i Levring i Stedet for som saa mange at flytte til en By. Her levede han i en Kreds, som han holdt af; og han havde tillige en dyb Følelse af, at hans Børn, aandeligt som timeligt talt, kunne vokse op under sundere og bedre Forhold end i en By, Han hørte til de stille; men hans Ord og Færden havde umaadelig Betydning for Kredsen her.
Men var han saaledes i sit offentlige som private liv en elskelig Mand, hvis Pung og Haand stod aaben over for dem, der trængte, saa var han ogsaa aandeligt talt en stærkt bevæget Mand. Sit Fædrelands Anliggender var han optaget af.
Men med særlig Trofasthed hang han ved Nordslesvigernes Kamp. Og da Højskolen blev bygget her i Levring, var han ej blot den, der paatog sig Byggearbejdet men en af dem, der ivrigst arbejdede for at faa Sagen ført igennem, og en af dem, der var gladest for dens Arbejde og ved de Møder, der er holdte paa den.
Ligeledes skal det nævnes, at han var en trofast Ven af Afholdssagen.
Med hensyn til hans religiøse Stilling var han en søgende Mand. Det var hans dybeste Trang at finde Sandheden og leve i den. Han kunne søge den ad forunderlige Veje, og han kunne gribes af mærkelige religiøse Tanker om Aandeverdenen; men sin Plads i Kirken svigtede han aldrig, og inderst inde droges han til Krist
En af de sidste Gange, jeg talte med ham, udtalte han sin Længsel efter Foraarvarmen, for at han atter kunne søge Kirken. Og ved hans Kiste kunne jeg med fuld Fortrøstning udtale Herrens Ord: "Hver den, der er af Sandhed, skal høre min Røst".
Thommesen var en svagelig Mand. I nogle og tyve aar bar han paa Brystsygens skrækkelige Lidelser. Han bar den med Taalmodighed, sejrede Gang paa Gang over den med sin store Viljestyrke og opgav lige til det sidste ikke sit Arbejde. Med Sandhed blev der skrevet ved hans Død: "Han var en af den Slags Mænd,vort land skal leve paa, og som bygger det".

F. BRUUN

punkttegn  Medicinske notater:

I følge dødsattest:
Tuberkulose

Billede

punkttegn  Begivenheder i hans liv:

1. Konfirmation, 7-4-1861, Svostrup Kirke, Svostrup Sogn, Hids Herred, Viborg amt. 4

2. Flytning til Levring fra Grønbæk: Til Levring fra Grønbæk, 27-12-1871.


Billede

Jens blev gift med Ane Kirstine (f. Sørensen) Thommesen [29] [MRIN: 14], datter af Søren Johansen Beck [651] og Maren Johansen (f. Pedersdatter) Beck [652], den 1-12-1871 i Grønbæk Kirke, Grønbæk Sogn, Lysgård Herred, Viborg amt.1 (Ane Kirstine (f. Sørensen) Thommesen [29] blev født den 2-10-1843 i Svostrup Sogn, Hids Herred, Viborg Amt, Denmark, dåb den 10-12-1843 i Svostrup Kirke, Svostrup Sogn, Hids Herred, Viborg amt, døde den 13-8-1925 i Levring By, Levring Sogn, Lysgård Herred, Viborg Amt 5 og blev begravet den 18-8-1925 på Levring Kirkegård, Levring sogn, Lysgård herred, Viborg Amt 5.). Årsagen til hendes død var Astma, Hjertesvækkelse.


Billede

Kilder


1 Arkivalieronline: Grønbæk Sogn, Lysgaard Herred, Viborg Amt, 1858-1871, Opslag 265.

2 Arkivalieronline: Svostrup Sogn, Hids Herred, Viborg Amt, 1837-1847, Opslag 29.

3 Arkivalieronline: Linå Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, 1847-1854, Opslag 7.

4 Arkivalieronline: Svostrup Sogn, Hids Herred, Viborg Amt, 1860-1882, opslag 171.

5 Arkivalieronline: Levring Sogn, Lysgård Herred, Viborg Amt, Døde 1910 - 1978 opslag 86.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 7-3-2024 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af thommesen@dbmail.dk